Praktiske oplysninger

 

 

Glostrup Filmklub for Børn og Unge er for dig der elsker gode film og gerne vil se dem i fællesskab med f.eks. dine forældre, bedsteforældre og/eller venner.  I den kommende sæson har vi film til enhver smag – nye som gamle.

 

Tilmelding

Tilmelding og køb af medlemskab sker her på vores hjemmeside.

Hvis der stadig er ledige pladser, kan du også købe dit medlemskab på første spilledag. Mød op i god tid. Vær dog opmærksom på, at KIDS B (søndags-holdet) ofte er udsolgt før sæsonstart.

Prisen for et medlemskab er kr. 135,00 for alle sæsonens 6 forestillinger. Kortet er personligt, og du kan kun deltage på det tilmeldte hold og dag. På Kids-holdet er du enten tilmeldt lørdag- eller søndagsvisningen, og kan kun deltage på den valgte dag.

For spire- og miniholdet er én ledsager inkluderet i prisen. Til øvrige hold, eller ved ønsket om flere ledsagere, kan der købes et almindeligt medlemskab. Ledsagerkortet må gerne overdrages til en anden, men kan dog kun bruges af én ledsager ad gangen. En ledsager er en person over 16 år.

Det er kun muligt at komme i filmklub med et medlemskab. Du kan derfor ikke købe billet til en enkelt forestilling. Det er desværre ikke muligt at købe enkeltbilletter, grundet aftalen med filmudlejer og de gældende tilskudsregler.

 

Dit medlemskort

 

Du skal selv printe dit medlemskort. Dette modtager du på mail sammen med tilmeldingen.

I biografen udleveres en nøglesnor og plastlomme. Genbrug endelig den fra sidste år. Vi udfører kontrol af medlemskort i døren.

 

Medlemsfordele

  • Gode film i hyggeligt selskab
  • Overraskelser i forbindelse med visningen af film.
  • 5 kr. rabat på alle børneforestillinger i Glostrup Bio ved fremvisning af dit personlige medlemskort.
  • Medlemsinformation via mail og på Facebook.

 

Aldersinddeling

 

Aldersinddelingen på vore hold er vejledende. Vi har dog tilrettelagt og valgt filmprogrammet for det enkelte hold, så det er tilpasset målgruppen. Alle film overholder regler om filmcensur.

Filmene på Spireholdet er for børn fra 3 år. Mini-holdet er for børn fra 5 år. På begge hold følges børnene med en voksen ledsager. Her gør vi meget ud af at tale om filmene før og efter forestillingen. Programmet er sammensat af små film.

Filmene i Kids hold A og B er mest til børn, som endnu ikke kan læse danske undertekster. Alle film er med dansk tale.

Filmene på Juniorholdet er til børn, som kan læse danske undertekster. Her viser vi film på originalsprog.

Filmklub for Udviklingshæmmede har et program, der er sammensat i samarbejde med brugerne. Alle er velkomne sammen med ledsagere.


Filmklubbens frivillige er altid til stede under forestillingerne og klar med en hjælpende hånd.

 


Generalforsamling

Der afholdes generalforsamling søndag den 12. maj kl. 13 i Glostrup Bio. Efter generalforsamlingen viser vi en gratis film for medlemmer og familie. Tilmelding er nødvendig, der kommer nærmere information til medlemmerne. Dagsorden ifølge vedtægter.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde 8 dage før. Forslag kan sendes til Glostrup Bio att. Christina Lehmann Munch, eller på mail til glostrupfilmklub@glostrupbio.dk